This page requires a password Wrong Password

Fingerspilsguitar





Grundregler for fingerspil

Mønsterbaseret fingerspil

Mønsterbaseret fingerspil er når man har én fingerspilfigur (typisk af en takts varighed), som man så bruger på alle sangens akkorder. Det er f.eks. det man hører brugt i disse sange:

House of the Rising Sun - The Animals

Let your fingers do the walking - Sort Sol

Landslide - Fleetwood Mac

Dust in the Wind - Kansas Hvilke fingre?


Brug fire fingre

Som udgangspunkt skal man bruge fire fingre til sine fingerspilsfigurer.

Der findes dog undtagelser - f.eks. hvis man har en figur, der kun bruger tre strenge.

Der er også nogle guitarister, der lykkes med kun at bruge to fingre til fingerspil (tommel og pegefinger). Det kan man f.eks. se, når John Moreland spiller ”No glory in regret”.


Hvordan med tommelfingeren?

Tomlen følger akkordens dybeste streng. Det er vigtigt.

Så når man spiller et G, så skal tomlen spille E-strengen. Og når man f.eks. spiller et C, så skal tomlen spille A-strengen. De resterende fingre kan flyttes efter eget ønske så længe figurens strengerelationer forbliver de samme.


Den traditionelle fingerspilsregel

Den traditionelle regel er, at tomlen bruges til de tre tykkeste strenge, og at de tre tyndeste strenge har en finger hver.

e-streng = Ringfinger

B-streng = Langfinger

G-streng = Pegefinger

D-streng = Tommel

A-streng = Tommel

E-streng = Tommel


Denne regel er dog kun en grundregel, og man ender ofte med at bryde den. Men det er et godt sted at starte, så man undgår forvirring.


Strengevalg

Der er akkorder med 4, 5 og 6 strenge. Der er ikke så mange muligheder for valg af strenge på dem med kun fire strenge (D og lille-F). Der er det mest en variation i bassen/tomlen, der er muligt.

Der er flest variationer ved 6-strengsakkorder. Der er ikke noget, der er mere korrekt end andet.

Hvis man er i tvivl, så kan man altid holde sig til bastonen samt de tre nederste/tyndeste strenge.


Fingrens navne (PIMA)

Fingrene på højre hånd har hvert sig navn.

P = Tommel

I = Pegefinger

M = Langfinger

A = Ringfinger


To akkorder i samme takt?

Hvis der er to akkorder i samme takt (og de er fordelt ligeligt i takten), så skal du spille første halvdel af din fingerspilsfigur på hver akkord.





Figur 1

Denne figur består af en sekvens på fire strenge, der så spilles to gange i takten.

Man hører tydeligt figuren i Kim Larsens "Endelig Jul".







Figur 2

Denne figur er god træning for fingrene.







Figur 3

Dette er en variation af figur 2







Figur 4

Denne figur er en af de mest brugte figurer indenfor det, de kalder "travis picking".






Figur 5

Dette er en mest brugte fingerspilsfigur i taktarten 6/8.

Du skal se bort fra det lille 9-tal. Det er blot nummeret på takten fra arket, den er taget fra.