Sammenhængen mellem dur- og mol-skalafigurerne.

Du kan bruge den samme skalafigur til at spille både en durskala og en molskala af samme art. Med art menes f.eks. dur- og mol pentaton, dur- og mol blues, almindelig dur og ren mol osv.

Først skal det lige understreges, at der er forskel på figur og skala.

Figuren er blot selve mønstret. Skalaen henviser til hvilken rolle figuren har i forhold til grundtonen.

Så figur = blot et mønster.

Skala = hvad man hører i virkeligheden.

Alt dette er med forbehold for, at man anvender grundpositionerne (første position) af skalaerne.

Der er et hav af måder at spille helt den samme skala på, da tonerne ligger så mange forskellige steder på gribebrættet.

-----

Mol pentatonfiguren kan både bruges som en mol pentatonskala og som en dur pentatonskala. Dette kan være en meget praktisk tilgang, da man så kun behøver at lære én figur pr. art.

En molpentatonskala (i første position) starter med pegefingeren på grundtonen.

En durpentatonskala anvender samme figur men starter med lillefingeren på grundtonen. Det vil sige, at molpentatonfiguren bliver til en durpentatonskala, hvis du rykker den tre bånd bagud. Hvis eksemplet går ud fra A i 5. bånd, så vil du få hhv. en A molpentaton og en A durpentatonskala.

Du kan bruge samme princip med durskalaen (ionisk) og den rene molskala (aeolisk). En ren molskala (i første position) starter med pegefingeren på grundtonen. Hvis du bruger den rene molskalafigur men har lillefingeren på grundtonen, så er det nu en durskala. Det vil sige, at den rene molfigur bliver til en durskala, hvis du rykker den tre bånd bagud. Hvis eksemplet går ud fra A i 5. bånd, så vil du få hhv. en A ren molskala en A durskala.

Du kan også gøre det samme med f.eks. en bluesskala.

Mol- og durskalafigurerne (i grundpositionerne) følger hinanden uanset om man spiller i dur eller mol. Molfiguren er altid nogle bånd bagud for durfiguren.

Her er et par eksempler:

Sangen går i Am. Brug da din A molpentatonskala eller A ren molskala med pegefingeren ud fra A’et.

Sangen går i Adur. Brug da din molpentatonfigur eller rene molfigur og med lillefingeren ud fra A’et. Her kan man så sige, at det svarer til man bruger en F# molskala. Det vil dog være en forkert betegnelse, da det teoretisk set stadig er i Adur, fordi grundtonen er et A og ikke et F# - men placeringen er dog den samme uanset, hvad man kalder det.

Du kan naturligvis også anvende din durfigur til at spille durskalaen med og omvendt. Sådan er der mange der gør - bl.a. for at undgå forvirring.

På et tidspunkt så går det hele op i en højere enhed. Det sker typisk, når man arbejder på at udvide sine skalaer, så man kan spille den samme f.eks. A durskala i flere forskellige positioner på brættet. Det er her man lærer de syv diatoniske skalafigurer (kirketonearterne). Ved at lære disse syv positioner/figurer, så kan man dække hele brættet med sin dur- og molskala. Det anbefales dog først at lære alle disse, når man er musikalsk tryg i grundpositionerne.