Lige præcis denne fingersætning er meget populær. Nogen synes, at tonernes placeringer former et syvtal. Andre synes, at det ligner et L, der ligger på siden. Uanset hvad så er det vigtigt, at du bliver venner med disse tre toner samt selve figuren.
Hvis man ser på tonerne i forhold til funktionsharmonik og i forhold til tonearten G-dur, så vil man komme frem til følgende:
G = Tonika. Den kan også skrives som et T og som et I (romertal 1). Den kaldes også for tonic og root.
Den repræsenterer også den første tone i Gdurskalaen.
C = Subdominant. Den kan også skrives som et S og som IV (romertal 4).
Den repræsenterer også den fjerde tone i Gdurskalaen.
D = Dominant. Den kan også skrives som et D og som V (romertal 5).
Den repræsenterer også den femte tone i Gdurskalen.
Mønstret er flytbart. Det vil sige, at du har de samme forhold (tonika, subdominant, dominant), hvis du f.eks. rykker to bånd bagud (mod halsen). Så vil du spille F, Bb, C i stedet.
Her kan du se det forklaret i forhold til kvintcirklen.
I Cdur er C = tonika, F = subdominant og G = dominant.
I f.eks. Adur er A = tonika, D = subdominant og E = dominant.
Det behøver ikke at spekulerer så meget i, hvorfor de hedder sådan. Men på et tidspunkt får du brug for at vide, hvor du finder de tre i en given toneart.