Hvilke strenge skal jeg vælge?





Af Nick Siriwadh



​Jeg plejer at skifte strenge på hele guitaren, hvis der ryger en streng. Mest fordi de andre strenge sikkert er lige så slidte på det tidspunkt. Og ellers så skifter jeg cirka hvert halve år på de guitarer, som jeg spiller mest på.

Men jeg har også meget strengevenlige fingre. Andres håndsved reagerer kraftigt med metallet, så strengenes liv forkortes. Så det vil være forskelligt fra person til person, hvor ofte et strengeskift kræves.

Nogle skifter aldrig strenge. Jeg har set 40 år gamle strenge f.eks. Men jeg vil anbefale, at man mindst skifter strenge hvert år, så man altid får den bedste guitaroplevelse, når man spiller.


Nye strenge stemmer bedre og har en mere livlig klang i forhold til gamle strenge.

Engang skiftede jeg i en periode hver 14. dag. Men det gav ingen fordele for mig, så nu er det mest efter behov i stedet. Ang. valg af strenge så er det bare noget med at prøve sig frem. Jeg prøver altid et nyt mærke eller model af strenge - mest for at udvide min horisont.

Det er sjældent, at jeg støder ind i decideret dårlige strenge. Det sker mest for strenge under 50 kr pr. sæt. Strengevalget kan være med til at fintune din guitaroplevelse. Samtidig er udfaldet afhængigt af, hvilken guitar du sætter strengene på.


Som begynder behøver du ikke at gå op i det. Der skal du bare sikre dig, at tykkelsen/spændstigheden er den rette. Elguitar


Her har jeg listen en række strenge, som jeg mener er sikre valg.

Priserne flytter sig over tid, så de reflekterer blot et øjebliksbillede. Det er priser fundet på netbutikker. De er sikker 30-50 kr dyrere i butikkerne.

Alle guitarbutikker tilbyder også at sætte strenge på for dig for en merpris.


Elguitar

Strengesæt i størrelsen 9-42 er et godt sted at starte.

Hvis du spiller rock, metal eller jazz, så vil du sikkert gerne have meget tykkere strenge.

  • Ernie Ball Super Slinky 2223 (9-42) - 44 kr
  • D’Addario EXl120 (9-42) - 55 kr
  • D’addario EXL125 (9-46) - 60 kr
  • Elixir Nanoweb (9-46) - 100 kr
  • D’addario XTE0946 - 110 kr
  • Ernie Ball Paradigm 09-42 - 125 kr


Westernguitar

På westernguitar er det mest almindelige, at man bruger strenge i størrelsen 11-52. Hvis du har brug for mere styrke og bas i din guitar, så kan du gå op til 12-53 f.eks.

Der er også lydforskel på typerne 80/20 Bronze og Phoshor Bronze. 80/20’erne er mere diskante i lyden. Det kan være til ens fordel, hvis man anvender dem på en guitar, der i forvejen er lidt mørk i lyden.

Jeg spiller altid selv med Phosphor Bronze.


  • D’Addario Ej26 (11-52) - cirka 85 kr.
  • Martin MA535T 11-52 Phosphor Bronze - cirka 110 kr.
  • Elixir Nanoweb 11-52 Phosphor Bronze - cirka 125 kr.
  • Elixir Polyweb 11-52 80/20 - cirka 125 kr.
  • D’addario XT 11-52 - cirka 125 kr.
  • Martin MK11 Kovar Luxe - cirka 150 kr.


Klassisk guitar

På klassisk guitar taler man ikke om strengetykkelser. Derimod taler man om spændstighed i stedet.

Man kan normalt vælge mellem soft tension, medium tension, hard tension og extra hard tension. Det er nemmere at spille med soft og medium tension, men hard tension-strenge spiller kraftigere og egner sig bedst til koncerter.

Dertil er der også forskel på almindeligt nylon og flourcarbon og andre afarter af nylon.

Hvis du er i tvivl, så vælg strenge med medium tension og i nylon.


  • Hannabach 500MT - 60 kr
  • D’addario EJ27N Pro Arté - 75 kr
  • D’addario EJ45 Pro Arté - 100 kr
  • Savarez 510MRJ Cantiga - 110 kr
  • Savarez 510AJP Cantiga Premium - 136 kr