Her er lidt hjælp, så du kan komme i gang med at spille bas





Af Nick Siriwadh



Hvad vil det sige at spille bas?

Bassen er det instrument i bandet, der står for de dybe toner.

Bassisten spiller primært enkelttoner i stedet for at spille hele akkorder som på guitaren.

Det mest almindelige er, at bassisten fokuserer på akkordernes grundtoner. På den måde komplimenterer bassen akkordinstrumenterne i bandet. Et eksempel kunne være at guitaren skal spille en sang med akkordrundgangen C - Am - F - G7. Her vil bassisten ofte spille enkelttonerne C - A - F - G uanset om akkorden er en 7’er eller en mol. Det er det, man kalder grundtonebas. Grundtonebas giver en rolig fornemmelse i musikken, da den giver plads til alle de andre toner, som de andre i bandet spiller - og fordi den med grundtonerne fremhæver akkordprogressionen. Det er simpelthen nemmere at høre, hvad der foregår.


Bassisten indgår også i et tæt samarbejde med trommeslageren, hvor de har fokus på, at de understøtter hinandens rytmer. Dette giver et stærkt rytmisk fundament i musikken. Ofte er det trommeslageren der styrer rytmen og så bassen, der komplimenterer trommerne og især slagene på stortrommen.


Det er sjovt at spille bas. Og det er for mange også meget overskueligt. Man kan komme hurtigt i gang med instrumentet og læringskurven er ikke så stejl som f.eks. på en guitar. Så giv det et skud. You can do it :)


Her er en liste over sange, hvor du kan høre bassen i front. Som du kan høre, så kan bassen have mange forskellige roller i musikken.

Du kan også lytte til min playliste her

Desperado med Alberte

Soul with a capital S af Tower of Power

Too young to die af Jamiroquai

Tommy the cat af Primus

Two hearts af Phil Collins

Something about you af Level 42

Overjoyed af Stevie Wonder men spillet af Miki Santamaria

Rei Arthur af Caina Cavalcante og Micheal Pipoquinha

Billie Jean af Micheal Jackson

Another one bites the dust af Queen







Hvor skal jeg starte?

Der er grundlæggende to ting du skal have lært for at kunne spille bas. Hvis du fokuserer på at blive gode venner med netop disse to ting, så bliver du hurtigt god til at spille. Det handler om, at du skal kunne finde tonerne og bagefter slå dem an.


Det første du skal lære er at identificere hvor tonerne er på gribebrættet. Nogle forsøger at lære hele brættets toner udenad helt fra starten af, men jeg vil anbefale en anden tilgang, hvor du kun lærer ganske få toner ad gangen. På den måde vil du opnå et mere solidt fundament.

Idéen er at f.eks. din venstre pegefinger hurtigt finder frem til den tone, som du læser i din sang. Så hvis der står Am i sangen, så skal du hurtigt kunne frem til 5. bånd på E-strengen (A-tonen). E-strengen er den tykkeste streng. Det lærer du hurtigt.


Det andet du skal lære er at få styr på teknikken og motorikken. I venstre hånd handler det om at trykke strengene ned mellem båndene (metalstriberne) - gerne tættest på det af de to bånd, der er nærmest bassens krop. Så hvis du skal spille i det man kalder 3. bånd, så er det altså det 3. mellemrum og tættest ved det 3. metalbånd. I starten skal du bare bruge din pegefinger til det hele på brættet. Senere vil du tilføje flere fingre. I den højre hånd skal du slå den givne streng an med enten din pegefinger eller din langfinger. De fleste bruger pegefingeren, men det svinger hvilken finger man synes er mest oplagt. Det ender med, at du er lige så god til at bruge pegefingeren som langfingeren.

Nå lad os komme i gang :)


Din første baslektion

Du skal nu lære at spille tre toner på bassen.

Øvelsen går ud på at spille tonerne i forskellige kombinationer.

Du skal bruge disse tre toner:

G = 3. bånd på den E-strengen (den tykkeste og øverste streng).

C = 3. bånd på A-strengen. Det er strengen lige under E-strengen.

D = 5. bånd på A-strengen. Længere nede er der et diagram, der viser det samme.


Du skal spille 4 slag på hver tone.

Når der er gået fire slag, så er der gået en takt. Der vil være fire takter i alt pr. øvelse. Så hvis der står G C G D, så skal du spille GGGGCCCCGGGGDDDD.

Hav lige lange mellemrum mellem alle anslag.

Spil hver øvelse et par gange inden du går videre til næste øvelse.

God fornøjelse.


Øvelser:

1: G G C C

2: G C G G

3: G C G C

4: G G D D

5: G G G D

6: G D G D

7: G D G D

8: G C G D

9: G D G C

10: G C D G

11: G D D C

12: D C G C


Prøv nu at gøre det samme med et andet udvalg af toner. F.eks. A, D og E eller F, Bb og C. Se diagrammer nedenfor.


Kontakt mig hvis du gerne vil i gang med bassen. Så kigger vi på det.