Logo

Undervisning v. Nick Siriwadh

Logo

Undervisning v. Nick Siriwadh

Hørelære

Ingen musik uden ører Hej. Jeg har lavet en masse øvelser, der kan få dig i gang med hørelæren. De ligger på Youtube. Hørelære handler om at lære at identificere de toner, harmonier og rytmer man hører. Jo bedre du er til at bruge din ører, jo nemmere er det at spille musik - og jo mere får du ud af at lytte til musik. Det er rent win/win. Alle kan lære det - også dig :) De fleste synes, at det er nemmest at identificere enkelttoner frem for akkorder. Det ender med, at du er god til begge dele. Nedenfor kan du finde beskrivelser og links til mine hørelærevideoer. Det er et godt sted at starte. Når du rigtig skal i gang, så vil anbefale at bruge Ear Master til at træne dit gehør op. Det findes både til computer og apple-telefoner. Alternativt kan du bruge www.musictheory.net I bunden af siden er der en facitliste til samtlige øvelser. Jeg vil anbefale, at du først bruger den, når du har givet øvelserne et skud inden. Gehør handler meget om, at du lærer at stole på dit øre. Det lærer du kun ved at prøve og prøve indtil du bliver klog på dit eget gehør. Det kan drille lidt i starten, men det skal nok blive godt. God fornøjelse :)

Gæt tonen - for guitarister

Hvis du er helt ny indenfor hørelære, så er det nemmest at starte her.I hver video bliver der spillet én eller flere toner på guitarens tykke E-streng.Din opgave er at finde de samme tone på din egen guitar.Det er nemmest at starte i den dybe ende og så spille hver tone en ad gangen, indtil du finder den, som er ens med en afspillede. Når de er ens, så siger man, at de er enharmoniske. Husk at starte med den åbne streng. God fornøjelse.

Gæt en akkord - for ukulele

Her er nogle øvelser, hvor du skal gætte, hvilke akkorder der bliver spillet. Det kræver, at du kan spille en håndfuld akkorder på ukulelen inden du kan gennemføre øvelserne. Det er nemmere end du tror. Giv det et skud.

Gæt disse fire akkorder - for guitarister

Dette er en udvidet øvelse, hvor der spilles fire takter med forskellige akkorder. Rundgangen spilles kun én gang. Den samme akkord kan godt blive spillet flere gange efter hinanden. Altså f.eks. D-D-G-A eller D-A-A-G.

Du skal gætte akkorderne og rækkefølgen herpå. Det er ok at bruge guitaren som hjælp.

Gæt tonen - for ukulele

Hvis du som ukulelespiller er helt ny indenfor hørelære, så er det nemmest at starte her. I hver video bliver der spillet én eller flere toner et sted på ukulelen Din opgave er at finde den samme tone på din egen ukulele. Når de er ens, så siger man, at de er enharmoniske. Husk at de åbne strenge også tæller med. God fornøjelse.

Som en hjælp kan det siges, at der kun findes 12 toner.

Det vil sige, at alle tonerne i øvelserne findes på alle strenge.(dog måske i en anden oktav).

Gæt disse fire akkorder - for ukulele

Dette er en udvidet øvelse, hvor der spilles fire takter med forskellige akkorder. Rundgangen spilles kun én gang. Du skal gætte akkorderne og rækkefølgen herpå. Det er ok at bruge ukulelen som hjælp.

Hvis du er øvet, så kan du prøve at gætte, akkordernes trintal også.

Gæt en akkord - for guitarister

Dette er nogle øvelser, hvor du skal gætte, hvilken akkorder der bliver spillet.

Det kræver, at du kan spille en håndfuld akkorder på guitaren inden du kan gennemføre øvelserne. Det er nemmere end du tror. Giv det et skud.

Gæt tonen - for bassister

Hvis du er helt ny indenfor hørelære, så er det nemmest at starte her.

I hver video bliver der spillet én eller flere toner på bassens tykke E-streng.

Din opgave er at finde dem samme tone på din egen bas.

Det er nemmest at starte i den dybe ende og så spille hver tone en ad gangen, indtil du finder den, som er ens med en afspillede. Når de er ens, så siger man, at de er enharmoniske. Husk at starte med den åbne streng. God fornøjelse.

Musictheory.net

Her er et link til musictheory.net. Det er en hjemmeside, der rummer en masse øvelser i hørelære. Nogle af dem kræver mere introduktion end andre, men tag et kig på det.

Man kan i min undervisning få mere viden om, hvordan griber det hele an - uanset instrument.

Facitliste til alle øvelserne