Undervisning v. Nick Siriwadh


Guitar - Bas - Ukulele - Mandolin - Sangskrivning


  • Info
    • Om Nick Siriwadh
    • Om undervisningen
  • Tilmeld dig undervisning
    • Guitar
    • Bas
    • Ukulele
    • Mandolin
    • Sangskrivning
  • Undervisning via videoopkald
  • Guitarlektioner
    • Kom godt i gang
    • Moreland Picking
    • Guitar workout 1
  • Baslektioner
    • Kom godt i gang
    • Hvad skal jeg købe?
    • Bass workout 1
  • Ukulelelektioner
    • Kom godt i gang med ukulelen
    • Ukulele Workout
    • Hjælp til køb af ukulele
  • Mandolin-lektioner
  • Andre lektioner
    • Gratis nodepapir
    • Hørelære
    • Lær at stemme dit instrument
    • Apps og software
  • Login
    • Taktarter
    • Begynder - 4/4
    • Guitar-lektier 1
    • Guitar-lektier 2
    • Ukulele-lektier
    • Bas-lektier
    • 9599
    • 2064
  • Kontakt
  • Anmeldelser

Lær at spille guitar





Hvis du har lyst til at lære at spille guitar eller at forbedre dit nuværende niveau, så er du kommet til det rette sted.

Guitaren er et dejligt instrument. Den har så mange muligheder, at man aldrig rigtig bliver færdig med det. Så guitaren er en kilde til evig sjov og underholdning.

Længere nede på siden kan du se nogle af mine kurser.


Holdundervisningen foregår på Hobrovej i Skalborg overfor Bilka. Det er i nyrenoverede lokaler hos FOF. Der er parkeringspladser og bussen kører lige til døren.


Jeg tilbyder også soloundervisning via video-forbindelse, hvis du mere er til den slags.


Her er nogle af de kurser, som jeg normalt udbyder:

- Guitar for begyndere

- Akustisk guitar for letøvede

- Akustisk guitar for øvede

- Guitar for seniorer - begyndere

- Guitar for seniorer - fortsættere

- Bluesguitar for letøvede

- Rockguitar

- Guitar fitness - boost dit niveau

- Istandsæt dit strengeinstrument (én dag)


Hvis det er noget for dig, så kontakt mig via kontaktformularen.

Jeg glæder mig til at høre fra dig :)




OVERSIGT OVER nogle af mine guitarkurser





Guitar for begyndere - Niveau 1




På dette kursus kommer du igennem alt det basale, så du får en god start med guitaren. Du vil lære akkorder, rytmer, becifring og spændende teknikker. Vi kommer til at spille sange fra før og nu. Kurset henvender sig til begyndere, der ikke før har gået til guitar. Det bliver sjovt og underholdende. Medbring selv guitar.

Holdundervisning.


​



Guitar for begyndere - Niveau 2



Dette kursus er for begynderen, der har gået til guitar i en sæson eller to, eller blot har spillet lidt med sig selv en periode. Holdet er en forlængelse af sidste års kursus, nye kursister er meget velkomne. Der vil primært være fokus på becifringsspil og nye guitarrytmer. Du kommer du igennem alt det basale, så du får en god start med guitaren. Du vil lære akkorder, rytmer, becifring og spændende teknikker. Vi kommer til at spille sange fra før og nu. Det bliver sjovt og underholdende. Medbring selv guitar og capo.


​



Guitar for seniorer - begyndere



Guitar for seniorer er et kursus, hvor du kan gå til guitar med andre ligesindede i samme aldersgruppe. Kurset henvender sig til begyndere, der ikke før har modtaget undervisning og som udgangspunkt ikke kan spille guitar endnu. Sangvalget vil så vidt muligt blive tilpasset elevernes egne ønsker. Det bliver hyggeligt og lærerigt. Medbring guitar.

Holdundervisning

​



Guitar for seniorer - fortsættere



Guitar for seniorer er et kursus, hvor du kan gå til guitar med andre ligesindede i samme aldersgruppe. Vi kommer til at kigge på både rytmer, akkorder samt spille kendte sange fra før og nu. Kurset henvender sig til let øvede, og til dem som evt. har gået en enkelt sæson før. Niveaumæssigt skal du helst kunne spille minimum 7 akkorder uden problemer - gerne inkl. Bm og F. Sangvalget vil så vidt muligt blive tilpasset elevernes egne ønsker. Medbring guitar.

Holdundervisning




Akustisk guitar for letøvede



Dette er et guitarhold for de, der i forvejen kan spille et par nemme sange på guitaren, og måske har gået til guitar på et tidligere hold. Du vil lære akkorder, rytmer, becifring og spændende teknikker. Vi kommer til at spille sange fra før og nu. Medbring selv guitar. Niveau: Du er letøvet og kan spille sange med D, G, A7, Em, Am og C uden store problemer.

Holdundervisning


​



Bluesguitar for letøvede



På dette kursus kan du lære at spille bluesguitar. Vi vil både spille sange efter becifring og tabulatur, lære klassiske rundgange, licks og turnarounds samt kigge på basal teknik og sololære. Du lærer også at skrive din egen bluessang. Niveaumæssigt skal du helst kunne spille minimum 7 akkorder og gerne F og Bm som barréakkord uden store problemer. Kig også gerne på molpentatonskalaen (minor-pentatonic) inden. Holdet er for letøvede og op. Medbring guitar.

Holdundervisning


​



akustisk guitar for øvede



Lær at spille kendte sange fra før og nu. Dette kursus er for dig, der har styr på det basale, men gerne vil videre. Du har mulighed for at stifte bekendtskab med bl.a. akkorder, spændende rytmer, skalaer, fingerspil, teknik og rytmelære. Som minimum skal du kunne spille F og Bm som barré samt gerne basal fingerspil. Medbring akustisk guitar og capo.

Holdundervisning







Gør dit strengeinstrument spilleklart



Få hjælp til at få dit strengeinstrument spilleklart ved både at lære at rengøre, oliere gribebræt, polere bånd samt sætte nye strenge på dit instrument. Vi gør det hele sammen på dagen.

Dette kursus henvender sig bl.a. til dig, der skal til at starte på et instrumentkursus, men gerne vil have instrumentet helt spilleklart inden opstart.

Det gælder både guitarer, basser, mandoliner, banjoer og ukuleler. Medbring dit instrument samt et strengesæt. Nye strenge kan måske også købes på dagen. Kontakt underviser herom.





Rockguitar



Dette kursus er til dig, der har en elguitar, og som gerne vil lære at spille rockmusik i alle dens afarter. Vi vil spille kendte sange og riffs fra før og nu. Det hele vil blive knyttet op med forklaringer, teknik og lidt teori, så du ender med at få et godt overblik elguitarens rolle i rockmusikken.

Du kan som minimum spille powerakkorder og riffs på niveau med Rolling Stones’ Satisfaction eller Enter Sandman med Metallica.

Alt vil blive spillet med plekter, så det må du også gerne være venner med. Det bliver sjovt og lærerigt.

Medbring elguitar.

Holdundervisning





Lær at spille guitarsolo



Hvis du gerne vil lære at spille guitarsoloer, så er dette et kursus for dig. Du vil få overblik over alle de gængse teknikker og metoder, så du nemmere kan opbygge interessante soloer. Vi kigger på skalaer, dynamik, fraseringer, form, teknikker osv. Det er en fordel, hvis du på forhånd har stiftet bekendtskab med mol pentaton-skalaen samt evt. også dur-skalaen, den rene mol-skala og blues-skalaen. Det er samtidig en fordel, hvis du har en elguitar. Dog ikke et krav.

Medbring guitar



​




Undervisning i klassisk guitar, elguitar, westernguitar, ukulele, elbas, mandolin og sangskrivning.
Over 200 videoer på Youtube under brugernavnet Guitar Nord